Login til din side på PsykologKontakt    Psykologer og sider hos PsykologKontakt

  Oversigt

  For psykologer

  For Mac-brugere
 

Hvad koster en konsultation?

Der er frit psykologvalg og ingen forpligtigelser ud over dem, du og psykologen bliver enige om. En konsultation varer almindeligvis fra 45 til 60 min. Prisen fastsættes frit af den enkelte psykolog. Såfremt du udebliver eller melder afbud sent fra en aftalt tid med psykologen vil du normalt blive afkrævet en betaling. Det er derfor en god idé at forhøre sig om prisen samt de praktiske forhold hos den psykolog, du laver en aftale med.

Hvis du har en henvisning fra din praktiserende læge til en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen, er taksten for den første konsultation 908,80 kr. og 751,04 kr. for de efterfølgende konsultationer. Du er samtidigt berettiget til et tilskud, så din andel af betalingen er 364 kr. for første konsultation og 300 kr. for de følgende konsultationer (Takster kan downloades fra Sygesikringshonorarer pr. 1. april 2009 på http://www.dp.dk/menu.asp?id=793).

Er du medlem af sygeforsikringen "Danmark" kan du få et yderligere tilskud på 100,- kr. pr. time. "Danmark" giver endnu kun tilskud til psykologbehandling, hvis du har en sygesikringshenvisning.

Deltager flere, er tiden ofte længere og prisen varierer derefter. 

I visse tilfælde kan kommunen efter Lov om Aktiv Socialpolitik (LAS) §82 yde hel eller delvis dækning for udgiften til psykolog. Reglerne administreres dog forskelligt fra kommune til kommune. Derfor tilrådes henvendelse til bopælskommune.

Denne side er sidst opdateret juni 2009